Når vi køber ind, har vi altid indkøbsnet med. Men hvad gør man med affald og madpakker de dage en madkasse fylder for meget i tasken?
Jeg har syet nogle stofposer i forskellige størrelser til frugt og madpakker. De fylder ingenting, når indholdet først er spist. De plasticposer vi bruger, f.eks. når boller skal i fryseren, kan genbruges som affaldsposer. Vi gemmer også poser fra købebrød og andre ting, så de senere kan blive affaldsposer.
Man tænker: ”Hæj: Mit affald kan da ikke være i en rugbrødspose!”
Men husk, at når du har minimeret dit affald og sorteret det hele, så fylder det helt utroligt lidt. (Se blog om affaldsminimering) Rundt madpakkemadderne bruger vi bivoks- papir, som kan vaskes af fra gang til gang. Og ja, vi har ikke købt affaldsposer i flere år!
Det eneste er ”hundeposerne”, når børnene passer deres jobs som hundeluftere. Men en dag får de måske en lille skovl med i hånden, når de skal ud, eller?
Har vi nogensinde glemt en indkøbspose? JA! Løsning: Snup en tom eller halvtom papæske i butikken.
Det lyder fint, dejligt at der er mange der tager sagen i egen hånd, det kan jo lade sig gøre. Vores husstand består af 2 familier, vi gør mange lign. ting, vedr mad og madspild, indkøb uden plastik mm. Der går jo lidt sport i at finde de miljørigtige løsninger. Vedr. Hundeposer, har vi vænnet vores border collie til at gøre det i grøfter. ? Vi er meget forundret over at fødevare og – forretningsbranchen ikke finder løsninger for at ændre imbalage fra plastik til noget andet mere bæredygtigt.
Vedr. Vores solceller, så skal vi tænke nye løsninger, for det er ikke længere den bedste løsning, idet ministeriet har ændret på vilkårene.
Men tak for god læsning om jeres valg.
Mvh Bodil Nørgaard Christensen
Fantastisk godt at høre!!!
Keep up!
Regeringen har nu besluttet at alle skal sortere affald i 10 fraktioner pr 1. juli 2021.
Det bliver spændende at følge.
Selv har vi i årevis sorteret i 17 fraktioner. Men nu hvor ingen længere vil aftage “Blød plast” skal det i brændbart. Dermed er vi nede på 16 fraktioner.
Man kan tydeligt se at mængden af brændbart affald er vokset, så nu er det knap så nemt at nå vores mål: At der stadig er et hjørne i bunden af affaldsspanden synligt når skraldemanden kommer hver 14. dag.
Men igen: Hvis man ikke gider vente på regeringen ruller sine 10 fraktioner ud over landet, så kan man bare starte med det samme. -og så aflevere i de rigtige containere på affaldspladsen. Hvis man altså bor i hus. Og har en bil. Man lærer ret hurtigt at minimere sit affald.
Det er en dejlig positiv tilgang til at oplyse andre om, hvordan de kan bedre sig ved at kopiere Jeres livsstil.
Selv har jeg max. to poser snørlet affaldsposer i kvartalet til forbrænding, så jeg er også ret langt med at undgå, sortere og komprimere mit affald. Jeg lader mine køb og varer styres meget af, hvordan de er emballerede, og når jeg henter en pizza, så gør jeg det i medbragte beholdere, hvor pizzaerne skæres i halve og lægges i. Min pizzamand er super sådan at være MED PÅ den ide 🙂
Så handler jeg meget “TooGoodToGo”-frugt-og-grønt, som leveres i papirsposer, hvor poserne kan genbruges enten i husholdningen eller som genbrugspapir.
Når jeg laver mad … f.eks. koger æg (hårdkogt), så tager jeg flere grydefulde i samme omgang, nu hvor både gryde og vand allerede er varm. Bakkerne genbruges af en der holder høns. Rugbrødet under æggene køber jeg indpakket i en plastpose, hvor både “snip” og pose genbruges som plastik …. min kommune (Køge) indsamler blød-plast, og forsøger at genbruge det.
Jeg forsøger, at købe kød sjældnere, men når jeg gør, så kommer jeg ikke udenom plastikposer og -bakker. Min øko-kylling er emballeret i en plastpose, og mit øko-svine/oksekød kommer emballeret i plastbakker. Al den emballage skylles i opsamlet “skyl-grøntsager-aflagt-vand”/”opvaskevand” og stables ved at gemme bakkerne over lang tid, for så er de meget mere komprimerede at sende videre i indsamlingen og transport til genbrug. Jeg køber meget “næsten-for-gammelt-på-tilbud” kød, for jeg kan ikke klare tanken, at nogen har taget sig besværet med at opdrætte økologisk og så at det blot ender som spild. Meget af det bliver tilberedt med det samme, og meget af det fryses ned til senere. Når det tages ud af fryseren, så tør jeg det langsomt op i køleskabet over en dags tid, så køleskabet nyder lidt godt af at få tilført lidt kulde, og dermed ikke selv skal bruge strøm, på at køle det ned.
Mine teposer deler jeg i en “papirsnip” til papirgenbrug, og tebladene til organisk affald …. snoren bruger jeg nogen gange til at binde i forlængelse af hinanden over lang tid, og så har jeg snore til forskelligt ude i haven.
Jeg genbruger mit kaffefilter, ved at lade det stå natten over, og så komme kun lidt ekstra kaffe i på 2. dagen. Selvom kaffefiltre med kaffegrums er organisk affald (genbruges til biogas), så holder jeg også volumen i denne fraktion for øje.
Jeg har mange tanker om, hvad man kunne gøre i større fællesskaber, for det at spise sammen kunne man virkelig undgå emballageaffald med ved at nogle få i en indkøbsfunktion virkelig dyrkede at hente kød hos lokale landmænd i egne medbragte beholdere, hente mælk ved lokale landmænd direkte fra tank i egne genbrugelige beholdere, så man ikke får alle disse mælkekartoner som brændbart affald, og man sparer også strøm, ved stordrift tilberedning af mad, og kun et rum skal lyses op med strøm, når man spiser sammen …. så der er rigtig mange muligheder i fællesskaber.
Det har været interessant læsning, tak for opslagene 🙂
WOW: Der er skrevet en bog der hedder “Bæredygtig Bad Ass”. Det lyder som om du kunne have skrevet den.
Det var spændende at læse din liste med alle mulige fif.
Tusind tak.
Keep up : )
Pingback: Spar tid og penge med mindre forbrug – 2030-planen