Sandheden om at køre på ferie i elbil – i stærk blæst og med noget på taget

Leaf med cykel og surfudstyr på taget. www.2030-planen.dk

Denne sommer skulle vi have surfbræt, to sejl og en mountainbike med på ferie. Vi surrede det godt fast til tagbøjlerne, for det blæste kraftigt. 

Vi har haft vores Nissan Leaf i et år, den kan køre 240 km på en opladning. Vi kender vores hverdagsbehov og ladestationerne Clever og Eon på de faste ruter. Her fungerer livet med el-bil upåklageligt. Feriens første stop, fra hjemmet på Vestsjælland til familiesommerhuset på Sydfyn, plejer at kunne klares uden ladning, men allerede da vi passerede Storbæltsbroen, måtte vi lade for at være sikre på at nå frem. Den ene hurtiglader fungerede ikke, men det gjorde den anden og de frokostsultne børn fik pomfritter på tanken imens. Fremme ved sommerhuset ladede vi som sædvanligt fra stikket i skuret, en ”mormor-ladning”, altså af den langsomme slags. Herefter skulle vi til Thisted. Vinden var stadig stærk og ved motorvejen ved Vejle, fik vi en hurtigladning og en pose lakridser. Først ville standeren ikke slippe bilen, men heldigvis kunne servicemedarbejderen på Clevers telefonlinje klare det, og vi fik også tid til en elbil-snak med en nygerrig bilist, som drømte om at gøre lignende investering. 

I Herning var det tid igen, denne gang i et parkeringshus ved Føtex. Cyklen skrabede mod taget, måtte afmonteres og vi spiste frokost på en bænk i gågaden sammen med den. Ved Bilka i Holstebro var bilen igen trængende, og vi ville have ønsket, at der var en hurtiglader i midtbyen, så vi kunne have set Giacometti-statuen i stedet for. Men skidt, vi fik købt ind. 

Da vi ankom til Thisted, vidste vi endnu ikke, om vi måtte lade på vores B&B. Derfor gjorde vi holdt ved Netto, hvor der var en turbostander. Der stod godt nok på hjemmesiden, at den var optaget, men vi vidste ikke, at det var fordi, at der var vejarbejde og hele området omkring standeren var gravet op. Heldigvis mødte vi to flinke betjente og fik lov til at parkere halvt på cykelstien og halvt i rundkørselen, så kablet kunne nå. Og indrømmet, børnene lokkede os til aftensmad på McDonalds, for sådan en 50kW-ladning tager kun 20 min. Da vi kom tilbage, forsøgte en anden elbilist at parkere bag os for også at komme til at lade. Derefter kørte vi til B&B, hvor vi parkerede foran værelsesvinduet og ”ladede mormor”. Den flinke vært skulle bare have elprisen overført på mobilepay. Ferien i Thy gik fint, blæsten gjorde, at vi havde det ret sjovt på surfbrædderne. På havnen, ved ladestanderen i det overcrowdede Klitmøller, var der altid en ledig P-plads, bare fordi vi havde el-bil. Bare ærgerligt, at det var en mellemstor lader, som vi ikke havde ledning med til. Og hvordan gik hjemturen? Vi skulle nå Århus-Odden færgen og udvejen havde, med diverse svinkeærinder, taget otte timer i stedet for gps´ens fire. Men denne gang blæste det ikke, vi kunne nøjes med en enkelt ladning ved Føtex i Skive. Der var tre udgange, men kun to kunne lade samtidigt, så der var lidt rift om dem. Vi nåede på toilettet, købte kaffe og fik en hyggesnak med de andre el-bil folk. Ved færgehavnene er der turboladere og ombord en mellemlader, hvis man rejser på Blue-class, som koster tre gange vores billet og er baseret på ”først-til-mølle”. Men ingen af delene var nødvendige og der var stadig strøm på bilen, da vi kom hjem. 

Vi kan konstatere, at livet med elbil er et samspil med naturens kræfter. Vores strøm kommer fra vindkraft, men det er også vindens kraft, der dræner den for energi. Men det gælder jo alle biler, man tænker bare ikke så meget over det, når man skal hælde flere liter benzin på. Og så er det som om, at lade-netværket endnu ikke er helt uptodate endnu, selvom leverandørerne siger, at der allerede nu er flere ladere end tankstationer. Vi kan med stolthed sige, at vi, som el-bilejere, stadig er frontløbere. Og hvad så med den skitur til Norges fjelde med tagboks? Kulde gør, at en elbil aflader hurtigere, så vi er lidt uenige om, hvorvidt vi tør. Men undertegnede, Charlotte, vil nok foretrække at låne en benzinbil til formålet, måske af en nabo, som vil bytte med en elbil for en uge, spare op til en Tesla eller køre afsted i meget god tid. Nå, i hvert fald lover vi at skrive et indlæg om det.

2 tanker om “Sandheden om at køre på ferie i elbil – i stærk blæst og med noget på taget

  1. Rasmus Aage siger:

    Hej

    Fin artikel. Brugbar for os med Leaf 🙂
    Ved du hvor mange kilo I havde på taget?

    Kan se, at den officielt kun må have 35 kg på taget, hvilket hurtigt er brugt med en tagboks på taget.

    Vh
    Rasmus

    • 2030-planen siger:

      Undskyld den absurd lange svartid : )
      Jeg har også undret mig over det med de få kg på taget.
      Et surfbræt og en cykel er vel blot 25 kg.
      Jeg tror i højere grad det er vindmodstanden end vægten der er afgørende på taget.

      Jeg må indrømme at jeg har testet om den kan bære et læs brædder fra trælasten, og det går jo superfint. Dog skal man være ret opmærksom hvis man selv (som jeg) indstiller tagbøjlerne: Vi købte jo alle mulige brugte stumper som vi så samlede til et Leaf tagbøjlesæt. Hvis ikke man er ret præcis der, så kan man jo lave mærker i sit tag.
      Håber I fortsat er glade for Leaf. Vi kører en del med cykler på bagruden og det er lidt træls. Vi har lige aftalt at hvis vi får penge retur i skat, så monterer vi et anhængertræk til cykler.

Kommentar er lukket