Fossilfri. Er det muligt?

Vi har kun fødevareemballagen og naboens plæneklipper tilbage.

Det startede med at vi sløjfede husets skorsten og trak solvarme-anlæggets slanger igennem skorstenens nederste del. Så var det ikke længere muligt at fyre med brænde.
Solvarmeslangerne er forbundet til varmtvandsbeholderen, og anlægget laver varmt vand, så vi kunne slukke gasfyret i nogle måneder hvert år.
Så halverede vi vores strømforbrug og købte resten som ”grøn strøm”, så elforbruget ikke er baseret på kul og olie. Det forbedrede vi senere ved at købe et solcelleanlæg. 
Så holdt vi stort set op med at slå græs. Dog låner vi indimellem naboens græsslåmaskine, mod at det er os der hælder brændstof på den. Man kan få Alkylatbenzin som er meget renere end alm benzin. Det giver god mening når vores høns og kaniner går og roder i græsplænen. Men faktisk er det stadig baseret på gas fra fossile brændstoffer. Så helt fossilfrit er det alligevel ikke. Vi har en le og en plæneklipper uden motor, så vi KAN klare os uden at låne af naboen.
Vi køber også en hel del madvarer i plastemballage, og det er jo også baseret på olie, så måske er overskriften lidt for kæk.
Men plastposer, affaldsposer og vitawrap er vi holdt op med at indkøbe. Vi køber stort set alle forbrugsdimser brugt, så det er kun madvare-emballagen, der stadig er baseret på olieprodukter. 
Vi havde en benzinbil som alle andre, men den blev erstattet af en brugt elbil for temmelig længe siden, så brændstof til transport er også kun noget som tog og busser desværre bruger lidt endnu.

Vores solcelle-anlæg er desværre for lille til at producere til både bil og forbrug, så det er målet at udvide det med både flere celler og en batteri-buffer. Faktisk er vores Nissan forberedt til at agere buffer, men der er desværre ikke nogen der kan levere den intelligente lader som det vil kræve. Vores gasfyr blev erstattet af en luft-til-vand-varmepumpe i starten af året, så den kræver jo også noget strøm.
Vore børn klarer sig uden knallerter, men vi har en sejljolle, og den klarer sig fint uden motor. Så er der kun smøreolien tilbage. Først og fremmest er det en fordel at elbiler ikke bruger motorolie. 
Men alligevel havde man jo noget WD-40 og en almindelig oliekande stående. Det har vist sig at være helt umuligt at finde ud af hvad WD-40 består af, da det er en fabrikshemmelighed. 
Men vi har erstattet det med et helt fantastisk sprayprodukt, som er baseret på lanolin fra får. Det er noget dyrere end andre rustløsnere, men også mindst lige så godt og igen er duften af uldsweater bedre end duften af Caramba.
En ting vi nemt kunne have glemt var vore pensioner. Tilsammen har vi arbejdet ganske længe og Charlotte har 25 års forfatterjubilæum i år.
Gennem alle årene er en smule af vores løn gået til pensioner. Det er blevet til meget store beløb. Samlet set har danskerne snart 4000 mia. stående. Hvis man ikke er opmærksom, er pensionen investeret med fokus på gevinst og risikospredning. Det betyder ofte at der er balance mellem fx vedvarende energi- og olieinvesteringer. Så hver gang der er investeret i bæredygtighed er der også investeret modsat. Sådan en slags helgardering. Vi flyttede vore egne pensioner og stillede grønne forslag på det ene selskabs generalforsamling. For som en ung veninde sagde, da vi holdt møde om forslagene med pensionsselskabets topledelse: “Det er ikke så vigtigt for mig at få udbetalt en stor pensionssum, hvis der ikke er en rar verden at bruge pengene i.” Som det går lige nu, har vi tjent styrtende med penge på de grønne investeringer, men husk at kigge portefølgen igennem: Man kan blive ret overrasket over hvad økonomer mener er bæredygtige selskaber. Så nu er vi ikke længere med til at finansiere olieselskaberne. Jacob er endda medlem af Greenpeace, som jo er dygtige til at holde olieselskaber på den grønne sti.

Og så er det jo, at vi med ro i sindet har klippet vores benzinkort i stykker, afmeldt gasinstallationen og slået op med olieindustrien! Det har været et livslangt forhold, som startede med uskyldig leg i Legoland og med DUC og DONGs sponsorerede undervisningsmaterialer i 4. klasse. Men nu er det altså slut. Det føles virkelig frigørende. Som et dårligt parforhold man skulle have afsluttet for længe siden. Sådan et lidt skævt forhold hvor han altid lugtede grimt, og hvor det altid var os der skulle betale og rydde op. Det føles godt at være fri af. Og lugten i garagen er fantastisk. Og tænk sig: Vi havde en alarm i kælderen, der skulle advare os mod farlige gasudslip og eventuelle eksplosioner!